Politik om beskyttelse af persondata


Senest opdateret: 9. juli 2026

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan DAY ET ApS ("DAY ET", "vi", "os" eller "vores") behandler de personoplysninger, vi indsamler om dig, når du besøger vores hjemmeside og webshop, foretager et køb, opretter en kundekonto, tilmelder dig vores nyhedsbrev eller SMS-markedsføring eller på anden måde er i kontakt med os.

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 ("GDPR"), databeskyttelsesloven og øvrig gældende lovgivning.

Dataansvarlig

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er DAY ET ApS, CVR-nr. DK40028285, Oslo Plads 14D, 2100 København Ø, Danmark. Du kan kontakte os på hello@day-et.com, hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til vores behandling af dine personoplysninger.

Hvordan vi behandler dine personoplysninger

De personoplysninger, vi behandler, afhænger af, hvordan du anvender vores hjemmeside og webshop.

Besøg på hjemmesiden

Når du besøger vores hjemmeside, registrerer vi automatisk oplysninger om din enhed og din brug af hjemmesiden. Det kan omfatte din IP-adresse, browser og enhedstype, operativsystem, sprogindstillinger, hvilke sider du besøger, hvordan du navigerer på hjemmesiden samt tidspunktet for dit besøg.

Oplysningerne anvendes til at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt, analysere trafik og brugsmønstre, forbedre brugeroplevelsen, udvikle vores hjemmeside og webshop samt måle og optimere vores markedsføring. Hvor det er påkrævet efter gældende lovgivning, sker behandlingen på baggrund af dit samtykke via vores cookiebanner.

Køb af produkter

Når du handler hos DAY ET, behandler vi de personoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og administrere dit køb. Det omfatter navn, leverings- og faktureringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsoplysninger samt oplysninger om de produkter, du køber, returnerer eller reklamerer over.

Oplysningerne anvendes til at behandle og levere din ordre, håndtere betaling, administrere returneringer og reklamationer, yde kundeservice, forebygge svindel samt opfylde vores retlige forpligtelser, herunder efter bogføringslovgivningen.

Kundekonto

Hvis du opretter en kundekonto hos os, behandler vi de oplysninger, du registrerer i forbindelse med oprettelsen, herunder navn, e-mailadresse, adgangskode i krypteret form, gemte leveringsoplysninger og ordrehistorik.

Formålet er at give dig adgang til din ordrehistorik, gøre fremtidige køb enklere og give dig mulighed for at administrere dine oplysninger og præferencer. Du kan til enhver tid anmode om at få din kundekonto slettet. Hvis vi er retligt forpligtede til at opbevare visse oplysninger, opbevares disse i den periode, lovgivningen kræver.

Kundeservice

Når du kontakter vores kundeservice, registrerer og behandler vi de oplysninger, du deler med os. Det kan omfatte dit navn, dine kontaktoplysninger, ordrenummer, indholdet af din henvendelse samt eventuelle billeder eller anden dokumentation, som du sender til os.

Oplysningerne anvendes udelukkende til at besvare din henvendelse, behandle reklamationer eller returneringer samt yde den bedst mulige kundeservice.

Markedsføring via e-mail og SMS

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller SMS-markedsføring, behandler vi dine kontaktoplysninger samt oplysninger om dit samtykke, herunder tidspunktet for afgivelsen af samtykket, hvilke markedsføringskanaler du har tilmeldt dig og dokumentation for samtykket.

Oplysningerne anvendes til at sende nyheder, inspiration, tilbud og anden markedsføring i overensstemmelse med dit samtykke samt til at administrere dine markedsføringspræferencer. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via afmeldingslinket i vores e-mails eller SMS-beskeder eller ved at kontakte os.

Oplysninger om dit samtykke til e-mail- og SMS-markedsføring, herunder din samtykkestatus, anvendes udelukkende til at administrere og levere den kommunikation, du har tilmeldt dig. Disse oplysninger deles ikke med tredjeparter til formål, der ikke vedrører levering og administration af denne kommunikation.

Behandlingsgrundlag

Vi behandler kun dine personoplysninger, når vi har et gyldigt behandlingsgrundlag efter databeskyttelseslovgivningen. Behandlingen sker, når den er nødvendig for at opfylde en aftale med dig, eksempelvis i forbindelse med køb af produkter eller oprettelse af en kundekonto. Vi behandler desuden personoplysninger for at overholde retlige forpligtelser, herunder efter bogføringslovgivningen, eller på baggrund af dit samtykke, eksempelvis til markedsføring eller brug af cookies.

I visse tilfælde behandler vi personoplysninger på baggrund af vores legitime interesser. Det gælder i forbindelse med forebyggelse af svindel, udvikling og forbedring af vores hjemmeside og webshop, analyse, statistik samt levering af kundeservice. Vi foretager altid en konkret vurdering af, at vores legitime interesser ikke tilsidesætter dine grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Cookies

Vi anvender cookies og lignende teknologier på vores hjemmeside for at sikre, at den fungerer korrekt, forbedre brugeroplevelsen, analysere trafik og brugsmønstre samt måle og optimere vores markedsføring. Når det er påkrævet efter gældende lovgivning, indhenter vi dit samtykke, før ikke-nødvendige cookies placeres på din enhed. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke via cookieindstillingerne på hjemmesiden.

Du kan læse mere om, hvilke cookies vi anvender, og hvordan du administrerer dine præferencer, i vores cookiepolitik.

Deling af personoplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at levere vores produkter og tjenester, opfylde vores retlige forpligtelser eller varetage vores legitime interesser.

Vi samarbejder med eksterne leverandører, som bistår os med drift af webshoppen, betalingsløsninger, levering, analyse, markedsføring, kundeservice og teknisk support. Disse leverandører behandler personoplysninger på vores vegne og alene efter vores instruks. De må ikke anvende oplysningerne til egne formål og er kontraktligt forpligtet til at behandle oplysningerne fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Afhængigt af dit køb eller din brug af hjemmesiden kan dine personoplysninger blive behandlet af leverandører af webshop- og e-handelsløsninger, betalingsløsninger, fragt- og logistikydelser, analyse- og statistikværktøjer, markedsføringsplatforme samt hosting- og IT-løsninger. De leverandører, vi anvender, omfatter Shopify, Klaviyo, Google, Meta, MobilePay, Klarna, PayPal og vores fragtpartnere.

Vi kan desuden videregive personoplysninger til offentlige myndigheder, hvis vi er retligt forpligtede til det, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Internationale overførsler

Nogle af vores leverandører er etableret uden for EU/EØS eller anvender underdatabehandlere uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde kan dine personoplysninger blive overført til lande uden for EU/EØS.

Når vi overfører personoplysninger til lande uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det sker eksempelvis på grundlag af Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (Standard Contractual Clauses), EU-U.S. Data Privacy Framework eller et andet gyldigt overførselsgrundlag.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere oplysninger om de sikkerhedsforanstaltninger, vi anvender i forbindelse med internationale overførsler.

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet, eller så længe vi er forpligtet til det efter gældende lovgivning.

Oplysninger om køb opbevares som udgangspunkt i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som købet vedrører, i overensstemmelse med bogføringslovgivningen.

Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføring via e-mail eller SMS, opbevarer vi oplysninger om dit samtykke, så længe samtykket er aktivt, og i det omfang det er nødvendigt for at dokumentere, at samtykket er afgivet. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, ophører vi med at sende dig markedsføring. Oplysningerne slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige til dokumentationsformål.

Hvis du har en kundekonto hos os, opbevarer vi dine oplysninger, så længe kontoen er aktiv. Hvis du anmoder om at få kontoen slettet, vil vi slette eller anonymisere oplysningerne, medmindre vi er retligt forpligtede til at opbevare dem.

Oplysninger, der behandles som led i kundeservice, reklamationer eller øvrig dialog, opbevares kun så længe, det er nødvendigt for at håndtere henvendelsen og opfylde eventuelle retlige forpligtelser.

Informationssikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod hændeligt eller ulovligt tab, ændring, uautoriseret adgang, offentliggørelse eller anden behandling i strid med gældende databeskyttelseslovgivning.

Adgangen til personoplysninger er begrænset til medarbejdere og samarbejdspartnere, som har et sagligt behov for oplysningerne som led i deres arbejdsopgaver. Vi vurderer og opdaterer løbende vores sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et passende beskyttelsesniveau.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelseslovgivningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os.

Du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, og ret til at få urigtige eller ufuldstændige oplysninger rettet. Du kan i visse tilfælde anmode om sletning eller begrænsning af behandlingen. Hvis behandlingen er baseret på dit samtykke eller en aftale med dig og sker automatisk, kan du have ret til dataportabilitet.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling, der er baseret på vores legitime interesser. Hvis du gør indsigelse mod behandling til direkte markedsføring, ophører vi med at behandle dine personoplysninger til dette formål. Hvis behandlingen er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde samtykket. Tilbagekaldelsen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der fandt sted, før samtykket blev tilbagekaldt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt og senest inden for de frister, der følger af databeskyttelseslovgivningen.

Hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger ikke er i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark. Du kan læse mere på www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte DAY ET ApS, CVR-nr. DK40028285, Oslo Plads 14D, 2100 København Ø, Danmark, eller på hello@day-et.com.

Ændringer til privatlivspolitikken

Vi kan løbende opdatere denne privatlivspolitik, hvis det er nødvendigt som følge af ændringer i lovgivningen, vores behandling af personoplysninger eller udviklingen af vores hjemmeside, produkter og tjenester. Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på vores hjemmeside. Datoen øverst i privatlivspolitikken angiver, hvornår den senest er opdateret.